Sådan bruger du Læseappen

Man kan inddele læsevanskeligheder i to forsimplede typer; afkodningsvanskeligheder og læseforståelsesvanskeligheder. For eksempel: Afkodningsvanskeligheder dækker kort sagt over, at barnet har vanskeligt ved at forbinde læste bogstaver med relevante sproglyde, og ved at omsætte sproglyde til relevante bogstaver i skrivning.

Ved hjælp af tidlige sprogvurderinger/sprogscreeninger er det muligt at finde de børn, der er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. For at opspore de børn der er i risiko, benytter de fleste kommuner sig af ’Sprogvurderingsmaterialet’, som kan foretages ved 3-årsalderen, 5-årsalderen og ved skolestart.

Sprogvurderingsmaterialet screener 4 forskellige sproglige dimensioner – det produktive sprog, det receptive sprog, de lydlige kompetencer og barnets kommunikative kompetencer.

I forhold til at vurdere barnets senere læseforståelse er det produktive sprog (det sprog barnet selv producerer, herunder det aktive ordforråd, sætningsdannelse og grammatik) og det receptive sprog (barnets sprogforståelse), afgørende. Ses vanskeligheder i disse dimensioner, der vedrører sprogets indholdsmæssige side, er det naturligvis nødvendigt og meningsfuldt at iværksætte en indsats her.

Viser det sig, at barnet har vanskeligheder med dimensionen `lydlige kompetencer` skal barnets voksne være opmærksomme på, at barnet er i større risiko for at få afkodningsvanskeligheder. Delopgaverne i dimensionen ’lydlige kompetencer’ omhandler barnets evne til at skelne rim, dets bogstavkendskab, skelnen af sproglyde /fonologisk subtraktion og hurtig navngivning/seriel benævnelse. Dimensionen rummer altså primært det vi kalder sproglig eller fonologisk opmærksomhed’. (Vejledning til sprogvurderingsmaterialet)

Det er i dimensionen ’lydlige kompetencer’, at Læseappen har sit faglige fokus i forhold til afkodning. Børn, der ikke kompenseres for deres vanskeligheder med de lydlige kompetencer får sværere ved at lære at læse, fordi afkodningen er vanskelig. Kompenseres der ikke for afkodningsvanskelighederne, bliver det ydermere svært at tilegne sig et mere komplekst ordforråd, som vi møder i alderssvarende tekster fremfor det mere simple ordkendskab, som vi møder i tale. På sigt vil barnet derfor være i risoko for at få læseforståelsesproblemer.

For gruppen af børn, der har svært ved at lære at læse, er det meningsfuldt at sætte tidligt ind og træne deres læseforudsætninger, så de bliver hjulpet målrettet i mødet med skriftsproget.

To store danske undersøgelser, `Bornholmsundersøgelsen` og `Københavnsundersøgelsen`, har vist, at fokuseret arbejde med sproglyde har positiv effekt for børnenes læseudvikling langt op i skolegangen. Elementer i arbejdet med fonologisk (lydlig) opmærksomhed var på hele ord, at sige ord i stavelser, at arbejde med rim og til sidst arbejde med enkelte sproglyde. I dette arbejde med enkelte sproglyde valgte man i københavnsundersøgelsen at bruge bogstaver i tilknytning til øvelserne med lyde. Det er ikke klart, præcis hvilken rækkefølge, der vil være den bedste progression. Det er sandsynligt, at den største effekt af disse programmer har været, om man også nåede til arbejdet med enkeltlyde, dog ikke forstået på den måde, at de andre dele skal springes over. (Elbro, C. (2014) Læsning og læseundervisning: Forudsætninger for læsning. Hans Reitzels Forlag).

Ovennævnte fonologiske opmærksomhed udgør en vigtig del af barnets læseforudsætninger, som altså screenes som ’Lydlige kompetencer’ i sprogvurderingen ved 5- årsalderen inden skolestart og obligatorisk lige efter skolestart. Nogle læseforudsætninger har en forudsigelsesværdi i forhold til barnets læseudvikling og andre læseforudsætninger er årsagsforbundet med læseudviklingen. (Elbro, C. (2014) Læsning og læseundervisning: Forudsætninger for læsning, Hans Reitzels Forlag).

Bogstavkendskab er den enkeltstående faktor i førskolealderen, som kan forudsige noget om barnets senere læseudvikling, men bogstavkendskabet i sig selv er ikke brugbart i læsningen – det er derimod barnets viden om bogstavernes enkeltlyde. Det er dem, der igangsætter læseudviklingen. Generelt er en opmærksomhed på det talte sprog, herunder sætningsopbygningen, en vigtig del i forhold til at forstå, hvordan sproget er bygget op, og hvordan det lyder. Forståelsen for at sproget er bygget op af lyde, er afgørende for, at barnet kan se meningen med at lære tegn/bogstaver som repræsentanter/symboler for lyde. (Elbro, C. (2014) Læsning og læseundervisning: Forudsætninger for læsning. Hans Reitzels Forlag).

Blandt mindre børn (4-5 år) kan barnets opmærksomhed på stavelser og rim, set som regelmæssige stavemønstre, der udgør rimdelen af ordene, forudsige læseudviklingen. Det er dog endnu ikke dokumenteret, om arbejdet med rim i 0. klasse har en direkte årsagssammenhæng med senere læseudvikling. Det er til gengæld dokumenteret, at det i 0. klasse er vigtigere, hvad børnene kan med de enkelte sproglyde. Førskolebørns opmærksomhed på de enkelte sproglyde hører til blandt de stærkeste indikatorer for deres senere læseudvikling. Kan barnet høre, hvilke ord der starter med den samme lyd? Kan de tage en stavelse og en lyd væk fra et ord og regne ud, hvad det så bliver, altså fonologisk subtraktion? (Elbro, C. (2014) Læsning og læseundervisning: Forudsætninger for læsning. Hans Reitzels Forlag).

Læseforudsætninger er således et kontinuum af mange typer sproglig/fonologisk opmærksomhed, som kan være meningsfuldt at træne i det læseforberedende arbejde.